Mourinho fortæller: Jeg vil have alle Arsenals spillere
Lørdag eftermiddag slog Chelsea deres lokalrivaler Arsenal med 2-0, og i perioden op til kampen havde Jose Mourinho og Arsene Wenger uddelt hidsige kommentarer til hinanden.
Jose Mourinho mener dog, at det spillermateriale, som Arsene Wenger har til rådighed, er godt nok til at blive mestre.
– Jeg synes, Arsenal har truppen til at blive mestre. Hver sæson føler jeg det, fortæller han ifølge Daily Mirror.
Så hvorfor er de ikke det?
– Jeg ved det ikke. Men det er sådan jeg føler. Jeg kan lide enhver spiller.
Hvis du var Arsenal-manager?
– Det er jeg ikke. Det er jeg ikke. Jeg siger bare, at jeg kan lide enhver spiller. Jeg siger, at hvis en af deres spillere kommer på fri transfer, og de ikke vil have vedkommende der, så henter jeg ham. Jeg kan lide alle deres spillere, fortalte José Mourinho slutteligt.
På redaktionen ved vi ikke helt, om José Mourinho mener, hvad han siger. Umiddelbart kunne vi forestille os, at spillere Mourinho, der før har sagt, at han kan lide spillere med fart, ville elske at have Alex Oxlade-Chamberlain og Theo Walcott til rådighed. Derudover har Mourinho også fortalt, at han ser Mesut Özil som den bedste nummer 10 i verden, og at Alexis Sanchez er verdensklasse.