Mourinho forsvarer sin kaptajn: Vi er ikke Wayne Rooney - vi er et hold
Tre nederlag på blot et uge blev det til for Manchester United, før de onsdag aften hev en sejr hjem mod League One-klubben Northampton Town.
Den dårlige form, oven på den ellers gode sæsonstart, har kastet meget kritik af sig. Specielt mod holdets anfører Wayne Rooney, der ifølge mange ikke har leveret på sit vanlige niveau. Men det vil manager Jose Mourinho høre på.
– Wayne Rooneys form er ligesom Manchester Uniteds. Vi er et hold – vi er ikke Wayne Rooney. Vi er et hold, forklarer portugiseren og fortsætter:
– Vi startede alle godt. Vi vandt alle fire kampe, og vi tabte alle tre kampe, så det er ikke Wayne Rooney.
– For at være ærlig så spillede han ikke mod Feyenoord, så han var kun direkte involveret i to ud af tre kampe. Men måden vi tænker på i gruppen, er at alle er involveret i hver kamp – selv dem der ikke spiller.
Lørdag møder Manchester United sidste sæsons mestre Leicester City, og her er det Old Trafford der lægger græs til opgøret, hvor Jose Mourinho står over for den manager, han i sin tid afløste i Chelsea. Nemlig Claudio Ranieri.