Mourinho forsvarer Lingard-kontrakt: Ellers var vi også blevet kritiseret
Tidligere i denne uge underskrev Jesse Lingard en fireårig kontrakt med Manchester United. Det var der som sådan ikke noget unaturligt i, eftersom englænderen har etableret sig som en fast del af førsteholdstruppen i Manchester United, hvor han også har scoret vitale mål.
Det opsigtsvækkende ved den nye kontrakt var dog, at Lingard tjener £100.000 om ugen – og det har fået alverdens fans og eksperter op af stolene, som ikke mener, at midtbanespilleren fortjener så flot en kontrakt.
José Mourinho har nu været ude at forsvare Lingards nye kontrakt, og han argumenter for, at midtbanespilleren havde skiftet klub, hvis han ikke havde fået en ny og stor kontrakt.
– Først og fremmest; hvis du ikke betaler, forlader de dig. Så kan vi blive kritiseret for at betale så meget, men vi ville også blive kritiseret, hvis vi mistede en ung engelsk spiller fra eget akademi. Jeg ved, hvad folk mener, har Mourinho fortalt ifølge Goal.
– En af Manchester Uniteds store spillere gennem tiderne fortalte mig den anden dag, at han var rig ved slutningen af sin karriere. Nu om dage er disse unge fyre rige, når de starter deres karriere.