Mourinho forklarer valg af Martial i startopstillingen: En gave til ham
Den franske landsholdsspiller Anthony Martial assisterede Juan Mata ved Manchester Uniteds 1-0-mål før han i anden halvleg lukkede kampen mod Watford med en kynisk scoring til 2-0, da De Røde Djævle slog Watford med 2-0.
Martial havde inden kampen mod The Hornets ikke været i startopstillingen længe, men var at finde blandt José Mourinhos udvalgte 11 til kampen mod Walter Mazzarris tropper.
Nu forklarer portugiseren hvorfor.
– Jeg er glad for Anthonys arbejde de seneste to uger. Måden han gik ind til arbejdet på, det hårde arbejde, med mere koncentration og mere beslutsomhed.
– Det er derfor jeg gav ham denne gave – at starte inde i denne kamp. Normalt efter Leicester kampen ville jeg starte med de samme spillere og holde (Marcus) Rashford på holdet. Jeg følte bare, at Marcus ikke havde brug for et boost, fordi han spille hele tiden.
– Anthony følte sig måske lidt nede og havde brug for en gave. Han svarede på den bedst mulige måde.
Anthony Martial blev af Manchester Uniteds fans også kåret til kampens spiller med 72% af stemmerne foran Juan Mata og Henrikh Mkhitaryan. Mourinho fortæller også, at han var meget tilfreds med franskmanden.
– Den Anthony Martial jeg vil have er den Martial, jeg har set de sidste to uger til træning. Hvis han træner på den måde, som han har gjort de sidste to uger, så præsterer han naturligt på den måde, som han gjorde i dag – eller bedre.
– Anthony skal føle, at jeg ser på ham og at jeg ved, at han arbejdede hårdt til træning og det hårde arbejde, han lagde for dagen. Så jeg gav ham denne chance og han spillede godt. Han spillede en god kamp, slutter Mourinho.