Mourinho efter remis: De Gea faldt i søvn
Det blev til et skuffende 0-0-resultat for Manchester United, da West Bromwich var på besøg.
Det var De Røde Djævles ottende remis på Old Trafford i denne sæson, og Jose Mourinho er ikke tilfreds med resultaterne på eget græs.
Efter kampen blev Jose Mourinho spurgt af en BBC-reporter om han mente, at kampen var lige, hvortil portugiseren svarer:
– Når det andet hold er over linjen en enkelt gang, mens det andet hold hele tiden forsøger at skabe noget, og så spørger du om kampen var lige? Det var et mærkeligt spørgsmål, siger Mourinho til BBC og tilføjer:
– De Gea faldt i søvn, og så lavede han en sjov fejl til sidst. Det kunne jeg grine lidt af. Det ene hold havde bolden – det andet havde ikke. Det ene hold forsøgte at vinde – det andet ville bare have en uafgjort. Den ene målmand lavede en sjov fejl, men den anden havde tre gode redninger.
– Vi har haft mange uafgjorte resultater denne sæson. Holdene kommer til Old Trafford for at forsvare, og deres målmænd kommer her for at blive Man of the Match. Vi slog dem på spillet, når det gælder boldbesiddelse, kreativitet og ambitioner, men vi har spillet for mange uafgjort, slutter Mourinho.