Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho efter 20 år: Mit DNA er det samme

Af Redaktionen
13.09.2020 Kl. 13:04
Portugisiske José Mourinho fortæller i et interview med Sky Sports, at han ikke har ændret sig gennem sin 20-årige trænerkarriere.

Det er 20 år siden, at José Mourinho tog første skridt i trænerverdenen, da han blev ansat hos Benfica.

Gennem årene har portugiseren været vidt omkring, hvor han har opnået store resultater.

I dag står han i spidsen for Tottenham Hotspurs, men derfor har han stadig samme tilgang til spillet, som da han startede for 20 år siden.

I et interview med Sky Sports, forud London-klubbens møde med Everton, ser han tilbage på sin nu 20-årige karriere som træner. Det er dog ikke meget, der har ændret sig, hvis man spørger portugiseren.

– Min hårfarve har ændret sig, og jeg har fået et par rynker. Jeg er dog stadig den samme person med samme principper og passion, der ikke har ændret sig, fortæller José Mourinho.

Den 57-årige træner elsker stadig alt ved sit arbejde, men der er en specifik ting, som han ikke bryder om.

– Jeg elsker alt relateret til mit arbejde. Jeg elsker dog ikke at tabe. Det er dog en del af jobbet, men jeg elsker alt andet. Derfor kan jeg heller ikke se mig selv lave noget andet, siger José Mourinho. 

I følge José Mourinho, så er opgaven som træner ikke bare at udvælge 11 spillere, som skal på banen. Det kræver noget mere end det.

– Det er et meget kompleks arbejde at være fodboldtræner. Det handler ikke kun om at sætte 11 spillere ind på banen, planlægge det taktiske, være lederen udenfor banen. Det handler om at gøre det hele på samme tid. Det er derfor, at jeg elsker mit arbejde, lyder det fra José Mourinho til Sky Sports. 

Annonce