Mourinho dropper fire Chelsea-profiler til onsdagens CL-opgør
Ovenpå en utrolig dårlig start på Premier League-sæsonen for de forsvarende mestre hvor det blot er blevet til en enkelt sejr af fem mulige, så er det hovedsageligt profiler som sidste sæsons Chelsea-topscorer Diego Costa, kaptajn John Terry, midtbaneankeret Nemanja Matic og den målfarlige højreback Branislav Ivanovic, der har underpræsteret.
Dette har Mourinho så taget konsekvensen af, og Matt Law, der blot skriver om Chelsea for Telegraph, og dermed har gode kontakter og kilder i klubben, melder altså, at de fire ovennævnte profiler ikke er at finde i startopstillingen, når der imorgen 20.45 fløjtes op til Champions League-kamp mod Maccabi Tel Aviv på Stamford Bridge.
I stedet bliver det blandt andet Ruben Loftus-Cheek, der ifølge Telegraph starter inde, mens Loic Remy erstatter Costa og Baba Rahman tager over for Ivanovic i sin Chelsea-debut, hvor han formentlig skubber Cesar Azpilicueta ud på højrebacken.
Gary Cahill, der ikke var med i nederlaget til Everton, forventes at erstatte Terry som Kurt Zoumas forsvarsmakker, mens Oscar er klar til at tage over i rollen som 10'er og dermed er det Cesc Fabregas og Loftus-Cheek, der danner den centrale midtbane.
Mourinho afslørede da også på tirsdagens pressemøde, at han ville lave ændringer, der ikke skulle ses som om, at han giver skylden til specifikke spillere for den dårlige sæsonstart.
– Jeg vil lave et par ændringer, da jeg skal prøve en anden dynamik. Jeg bliver nødt til at prøve et par forskellige ansigter, og give chancer til folk, der ikke har spillet, men arbejdet hårdt, fortalte Mourinho altså.
Angriberen Radamel Falcao er ude med en skade, mens Pedro har fået en mindre muskelskade, hvilket giver en chance til Willian.