Mourinho: De Boer-fyring er ikke overraskende
Hollænderen Frank de Boer blev fyret efter blot 77 dage som Crystal Palace-manager oven på klubbens 1-0-nederlag mod Burnley søndag.
Det er ikke en fyring, der overrasker Manchester United-manager José Mourinho.
– I fodboldverdenen overrasker intet mig. Jeg blev fyret som mester, Ranieri blev fyret som mester og Frank de Boer blev fyret efter fire kampe, fortæller Mourinho forud for Uniteds Champions League-kamp mod Basel.
– Næste sæson sker der også noget utroligt, så intet overrasker mig.
De Boer, der efterfulgte Sam Allardyce i juni, tabte alle hans fire Premier League-kampe som Palace-manager uden at score et eneste mål.
Det er den værste start for nogen som helst Premier League-klub i 93 år.
Roy Hodgson nærmes som en mulig erstatning.