Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Christensen mangler fysisk styrke

29.10.2014 Kl. 16:13
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Andreas Christensen er oprindeligt midterforsvarer, men i hans debut for Chelsea i går startede han inde som højreback. Chelsea vandt 2-1 ude over Shrewsbury, og danskeren spillede egentlig en udemærket kamp uden at markere sig for alvor. 

Jose Mourinho vurderede efter kampen, at den unge dansker endnu ikke er fysisk stærk nok til at gå ind i det centrale forsvar hos Premier Leagues førerhold. 

Efter kampen sagde portugiseren således ifølge Ekstra Bladet: 

– På det her niveau er Andreas Christensen ikke klar til at gå ind i midterforsvaret endnu. Han skal være stærkere fysisk, vurderer Mourinho. 

Træneren var dog ikke bleg for at rose danskeren for hans præstation. 

– Andreas gjorde det godt. Han var god og rolig med bolden, siger Mourinho, der generelt er tilfreds med ungdomsspillernes udvikling i klubben.

Andreas Christensen er dog ikke bundet fast til midterforsvaret, da han også kan spille på højrebacken og den defensive midtbane. 

Annonce