Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho antyder at Son-skade er værre end annonceret

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.02.2020 Kl. 15:40
José Mourinho havde skrevet sin pressemeddelelse anderledes, end Tottenham gjorde.

Son Heung-min skal opereres for et brud på armen, hvilket tirsdag fik Tottenham til at udmelde, at den sydkoreanske angriber vil være ude i "et antal uger".

Men skal man tro José Mourinho, kan skadesperioden for klubbens stjerne sagtens blive længere.

– Klubben skrev en fin lille meddelelse, men var det mig, der skulle skrive den meddelelse, ville jeg have skrevet den anderledes, sagde Mourinho i sit pressemøde for onsdagens Champions League-kamp mod RB Leipzig.

Spurs er nu uden sine måske to største offensive stjerner i form af Harry Kane og Son Heung-min, og Mourinho føler ikke, at der er nogen grund til at pynte på situationen.

– Situationen kunne ikke være værre. Det er klart. Der er intet, vi kan gøre ved det. Vi må spille med de spillere, der er til rådighed, udtalte Mourinho.

– Jeg var nervøs for, om jeg ville have nogle offensive muligheder på bænken. Nu er jeg nervøs for, om jeg har nogle offensive muligheder på banen.

 

Annonce