Mourinho: Alli skal gøre ligesom Ndombele
Dele Alli var engang en af Tottenhams største profiler, men lige nu er englænderen i bad standing hos José Mourinho, der flere gange helt har udeladt ham af truppen.
Det har medført spekulationer om et skifte væk fra Spurs, men ifølge José Mourinho skal Alli bare gøre ligesom Tanguy Ndombele for at komme tilbage i varmen:
– Jeg er meget tilfreds med Ndombeles udviklling. Han er på vej i den rigtige retning. Alli skal gøre ligesom ham, siger Mourinho ifølge FourFourTwo.
– Spillerne skal ikke beklage sig. Spillerne skal ikke føle sig frustreret. De skal ikke føle, at jeg har noget imod dem, når jeg ikke vælger dem. De skal derimod kæmpe for at få minutter på banen og ikke bare slappe af.
Ndombele var netop ude i kulden i sidste sæson, men franskmanden har i indeværende sæson spillet sig tilbage i varmen hos Mourinho, der har givet ham spilletid i samtlige kampe.