Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Alle mand er klar til Hull-kampen

25.01.2017 Kl. 21:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Torsdag aften klokken 20.45 møder Manchester United Hull City på KC Stadium i EFL Cup'ens semifinaler. Man United kommer ind til kampen med en 2-0 føring fra den første kamp på Old Trafford og José Mourinho fortæller forud for returopgøret, at han vil stille stærkt op i kampen om at nå Wembley:

– I øjeblikket er alle mand i truppen kampklar og jeg vil træffe mine valg efter at stille et hold, som kan garantere os en god kamp. Vi vil stille stærkt op, siger Mourinho til Manchester Uniteds hjemmeside.

Mourinho fortsætter med at fortælle om en fit United-trup op til kampen:

– Alle er til rådighed. Eric Bailly er ikke ankommet til England endnu, men hans landshold tabte i år og er ude af Africa Cup of Nations, så han er på vej tilbage hertil nu her, siger Mourinho.

Efter opgøret mod Hull torsdag har Manchester United fri indtil onsdag i næste uge, hvor man såmænd igen møder Hull City – til den tid i Premier League.

Annonce