Mourinho: Alexis vil være i den bedste form
Søndag møder Manchester United sidste sæsons nummer syv i Premier League, Burnley.
Efter den kamp har De Røde Djævle to ugers pause, når diverse af klubbens spillere skal i aktion for deres respektive landshold.
Når spillerne igen vender tilbage bliver udebanekampen mod Watford lørdag den 15. september den første af syv kampe inden for tre uger i tre forskellige turneringer for José Mourinhos tropper.
Derfor ønsker Alexis Sanchez ifølge José Mourinho at bruge pausen til at forbedre sin form.
Da Mourinho blev spurgt, hvorvidt han tror på, at man fra nu af kommer til at se en anden udgave af chileneren, svarede han:
– Det håber jeg. Det håber jeg, at vi kommer til at se. Han havde en god pre-season, han havde en god start på sæsonen. Det var en svær pre-season for holdet, men for ham var den god.
– Han skal ikke spille for landsholdet i de to venskabskampe mod Japan og Sydkorea, hvilket er godt nyt for os, for efter følgende spiller vi mod Watford og lige efter i Champions League. Han er fokuseret, han arbejder hårdt.
– Han føler, at efter kampen (på Turf Moor, red.) har han brug for to uger til at få sig selv i god form, slutter portugiseren.