Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho-agent afkræfter alle fyringsrygter: Klubben er meget glad for ham

Af Morten Bruun Jørgensen
07.12.2018 Kl. 14:30
Jorge Mendes afkræfter alle rygter om, at José Mourinho er tæt på at forlade Manchester United. Derimod fortæller agenten, at portugiseren er en beskattet person i klubben.

Manchester United-fansene kan godt forberede sig på at skulle have José Mourinho som manager i klubben noget tid endnu. 

I en ganske sjælden udtalelse giver José Mourinhos agent, Jorge Mendes, klart udtryk for, at alle rygterne om en mulig fyring af den portugisiske manager er løgn, og at Manchester United er meget glad for at have José Mourinho til at stå i spidsen for klubben. 

– Der har været rygter om, at José Mourinho forlader Manchester United. Det er helt og aldeles usandt. José er meget glad for klubben, og klubben er meget glad for ham. Han har en langvarig kontrakt med Manchester United, og han er fuldt ud engageret i klubben i forsøget på at bygge et solidt, vindende projekt, lyder det fra Jorge Mendes ifølge the Telegraph.

Efter sæsonens første 15 runder er Manchester United placeret på ottendepladsen i Premier League med 23 point, og De Røde Djævle er omgivet af Bournemouth og Leicester, som normalt ikke er klubber, som Manchester United vil sammenlignes med. 

Annonce