Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho affærdiger Newcastle: Jeg spiller for at vinde

Af Morten Bruun Jørgensen
25.06.2019 Kl. 18:02
José Mourinho har ikke nogen intention om at skulle blive Rafael Benitez' afløser i Newcastle - og det er der en god grund til.

Newcastle har sagt farvel til Rafael Benitez, som officielt forlader klubben på mandag, når hans kontrakt udløber, og klubben er nu gået på jagt efter en ny manager, og her er flere prominente navne blevet nævnt.

Én af dem er José Mourinho.

Portugiseren, som senest har været ansat i Manchester United, er af SkyBet blevet gjort til en af de fem største favoritter til jobbet, men det giver tilsyneladende ikke nogen mening at smide penge afsted på ham som manager i Newcastle.

For José Mourinho fortæller nu, at han ikke har nogen interesse i at tage over hos the Magpies.

– Det eneste, jeg ved, er, hvad jeg ikke vil. Jeg er så sygelig, at jeg skal spille for at vinde. Jeg har brug for et projekt, hvor følelsen er, at jeg spiller for at vinde, siger han til The Coaches’ Voice.

Tidligere på måneden har han gjort det klart, at han fremover kunne tænke sig at være landstræner.

Annonce