Mourinho åbner for Hilario mod Liverpool
Petr Cech pådrog sig en skadet skulder i tirsdags, da Chelsea klarede 0-0 mod Atletico Madrid. Allerede i starten af første halvleg måtte han forlade banen, og i stedet overlade tjansen mellem stolperne til Mark Schwarzer, der dog klarede opgaven til UG.
Cech er ude resten af sæsonen, og derfor er den aldrende australier førstevalg, men det er ikke sikkert, at det bliver ham, der står mod Liverpool senere i dag. Mourinho frygter, at Luis Suarez kan være med til at skade Schwarzer, og han overvejer derfor at spille med klubbens tredjemålmand, Hilario, der ikke har spillet en betydende kamp for Chelsea i to og et halvt år.
– Målmanden er udsat, når angriberen går tæt på angriberen, og når han forsøger at filme sig til et straffespark, bliver det kun endnu farligere, lyder det fra Chelsea-træneren, der efter sigende er rejst alene til Liverpool på grund af sygdom.
Sidst Hilario, der er fyldt 38, spillede var i en kamp mod West Bromwich i august 2011. Nu kan han få chancen i den svære udekamp mod Liverpool.
– Han er en af vores to målmand. Vi har ikke andre. Vi har kun Schwarzer og Hilario. Når man vælger en andenmålmand, skal man vælge én med en speciel mentalitet, som er klar til at spille på ethvert tidspunkt.
– Jeg kan huske, da Hilario spillede mod Barcelona i Champions League. Jeg tror, det er godt for en tredjemålmand at have erfaring, han vil føle sig komfortabel.
Der er spekuleret meget omkring Mourinhos startopstilling forud for opgøret mod Liverpool, hvor danske Andreas Christensen måske også vil få chancen.