Mourinho åbner op: Døren er åben, Zlatan!
Zlatan Ibrahimovic skrev sidste sommer under på en etårig kontrakt med Manchester United, hvilket betyder, at han i øjeblikket står uden klub. Han kommer sig dog over sin skade hos Manchester United og imens Zlatan selv annoncerede i denne uge, at ''noget stort'' snart vil ske, så åbner manager Mourinho for at svenskeren fortsætter på Old Trafford.
– Det er muligt. Han er åben over for det. Vi har hele tiden villet være åbne omkring det og give ham alle muligheder for at træffe en beslutning, hvis han ville væk. Så der blev ikke underskrevet en ny kontrakt, i stedet var der tid til at tænke, føle og beslutte, hvad fremtiden skulle bringe. Han vil stadigvæk gerne spille på højeste niveau, siger Mourinho ifølge Sky Sports og fortsætter:
– Han ville ikke gemme sig bag en skade. Han var ikke glad for måden, vi sluttede på i sidste sæson. Han vil udfordre sig selv og fortsætte på højeste plan.
– Vi efterlader døren åben til ham, så han kan komme sig hos os. Old Trafford. Carrington. Han kan være en af os og samtidig træffe en beslutning, der gør os alle glade.
– Hvis den beslutning er at blive her indtil december og træffe en beslutning omkring fremtiden der, så kan han godt forsætte her. For jeg tror ikke, han kan spille før i december. Så hvorfor ikke? Han er en god spiller, der gav os meget, siger Mourinho.
Den 35-årige svenske angriber har siddet ude med en knæskade siden Europa League-opgøret mod Anderlecht tilbage i april, som krævede en større operation.
Der gik meldinger om, at han ville være ude resten af 2017, men Ibrahimovic er allerede godt i gang med genoptræning og står til at blive klar kort før jul.