Moura-agent: United blev afvist trods bedre løn
Lucas Moura var en meget interessant spiller for flere europæiske storklubber i sommeren 2012, da han spillede i Sao Paulo.
Han blev sat i forbindelse med et skifte til Manchester United, men det blev PSG, der løb med brasilianerens underskrift.
Wagner Ribeiro, der er agent for Lucas Moura, har i dag fyldt overskrifterne i den franske presse, da han har meldt ud, at Neymar ville være interesseret i et skifte til PSG.
I den sammenhæng har han også fortalt, at Manchester United var interesseret i Lucas Moura, men Premier League-giganten blev afvist, da den 23-årige kantspiller hellere ville bo i Paris, selv om han kunne have tjent flere penge i det engelske.
– Neymar har spillet på Parc des Princes. Han elsker Paris – det er også en smuk by. Han vil også få en god guide i form af Lucas. Lucas havde et større tilbud fra Manchester United, men byen gjorde forskellen, siger Ribeiro til L'Equipe.