Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Moses: Håber på flere chancer

26.01.2014 Kl. 14:03
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Victor Moses scorede sit første mål siden debuten mod Swansea i gårsdagens FA Cup-kamp mod Bournemouth. Nu håber Chelsea-lejesvenden på flere chancer i den resterende del af sæsonen. 

Moses har langt fra været nogen succes i Liverpool, hvor kantspilleren har fået meget kritik på det seneste. Nigarianeren har blot starten ni kampe for Liverpool. Efterfølgende har Brendan Rodgers kritiseret Moses for at vise dårlig attitude.

Kantspilleren åbnede målscoringen med sit 1-0 mål i gårsdagens kamp mod Bournemouth, hvilket han nu håber, kan blive hans store gennembrud i Liverpool.

– Det var meget vigtigt (målet, red.). Jeg ved, at jeg ikke har været mig selv de seneste uger, men jeg startede inde og scorede et mål. Jeg vil bare bygge videre på det og prøve at få nogen flere mål i den sidste del af sæsonen. Det var vigtigt for mig og for klubben, siger Moses til Liverpool.com.

– Vi vidste, at det ikke ville blive en nem kamp for os. Bournemouth spillede godt, men vi gjorde det vanskeligt for dem med det tidlige mål. I anden halvleg havde vi større tro på tingene, scorede det andet mål, og derefter var det slut for dem.

Moses ser nu frem til tirsdagens Merseyside-derby, hvor Everton gæster Anfield.

– Det bliver et enormt derby for os. Vi ser frem til det, og ved hvor vigtig denne kamp er for os i øjeblikket. Vi vil arbejde hårdt som hold og forhåbentligt, kan vi tage de tre point.

– Det er op til manageren, hvem der skal spille, men jeg vil bare arbejde hårdt og derefter tage de chancer, jeg får.

Annonce