Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Morten Olsen siger ja til nyt projekt

Af Emil Plovgaard
03.02.2025 Kl. 13:03

I sommeren 1978 opstod der stor mystik, da den blot 25-årige Marianne Kristine Egebjerg pludselig forsvandt fra en færge, der var på vej til Vesttyskland. Den 25-årige kvinde var forlovet med den senere landstræner for Danmark, Morten Olsen, og blev således dækket med stor interesse fra pressen dengang.

Spol tiden frem med 47 år.

LÆS OGSÅ: Kæmpe byttehandel under opsejling

Her er det lykkedes de to journalister Camilla Soltani og Sarah Haagerup at finde frem til nye spor i sagen, der fra begyndelsen har været omgærdet af stor mystik.

Marianne Kristine Egebjerg blev kaldt ‘Kris’, og hun er altså hovedpersonen i den nye dokumentar.

Det fortæller de to journalister mere om i en ny dokumentar på Mofibo ved navn ‘Mysteriet om Kris‘.

Den første lyddokumentar er udkommet i dag, den 3. februar, mens det er planen, at den næste og sidste afsnit i serien udkommer om en måned, den 3. marts.

Morten Olsen har – sammen med Marianne Kristine Egebjergs familie – givet tilladelse til, at sagens fulde efterforskningsmateriale nu kan granskes på ny.

– Morten Olsen har godkendt, at vi må bringe brudstykker fra hans afhøringsrapporter, som aldrig tidligere har været fremme, siger Camilia Soltani til Ekstra Bladet.

Selve sagen fik stor betydning for Morten Olsen rent personligt.

Det fortalte han selv i et interview med Danmarks Radio i februar 2018.

– Jeg ved ikke, om jeg var blevet den spiller og træner, jeg har været, hvis det ikke var for den hændelse. Det handler jo også om, at man bliver prikket på skulderen af nogle, der kan se talentet hos dig, og det handler også om, hvordan man selv ser på det, og hvordan andre ser på det; om man skal skubbes eller hives tilbage. Det var vejledning. Det, der skete, var personlig vejledning for mig, lød det fra Morten Olsen til dr.dk.

Artiklen fortsætter under billedet …

Morten Olsen har sagt ja til projektet.
Foto: IMAGO

Nye spor i sagen med stor betydning for Morten Olsen

Journalisterne har interviewet færgens passagerer, medlemmer af personalet ombord på færgen, ekskærester, pårørende og veninder.

I dokumentaren kommer det desuden frem, at flere vidner følte, at politiet dengang ikke tog dem alvorligt, og det kan altså have haft stor betydning for sagens manglende opklaren.

Øjenvidneberetninger om en grøn Fiat 127 og en mand, der blev set sammen med Marianne Kristine Egebjerg var to af de spor, der ikke blev undersøgt til bund.

Her 47 år senere er det væsentligt at spørge, om sagen ville være henlagt, hvis efterforskningen havde været af noget mere seriøs karakter fra første dag.

Seneste nyt

Annonce
Annonce