Morten Hjulmand skifter klub
Morten Hjulmand skifter klub i 2026.
Den danske midtbanespiller blev rygtet til nogle af Europas største klubber, men det endte som bekendt med, at han blev hos Sporting CP.
Det ændrer sig dog næste år, hvor han definitivt vil tage afsked med den portugisiske hovedstadsklub.
Så skråsikker lyder meldingen nu fra den portugisiske sportsavis A Bola.
– Morten Hjulmand forbereder sig på sin sidste sæson med Løverne på brystet. Han vil blive en af Løvernes største salg næste sommer.
– Danskeren, der blev hentet fra Lecce i sommeren 2023 for 135 millioner kroner, har sagt ja til at blive, og har udskudt sin afgang med et år.
Sporting-præsidenten Frederico Varandas har da også selv udtalt, at en afsked ligger i luften. Han takkede danskeren for at blive i klubben trods interesse fra Italien og Manchester United.
Morten Hjulmand afviste vilde tilbud denne sommer
Artiklen fortsætter efter billedet.

– Morten var på vej til Italien, og jeg er nødt til at give ham kredit, for vores kaptajn afviste tilbud, der ville give ham tre gange så meget i løn, og efter en snak med ledelsen, besluttede vi os for, at han skulle blive hos i endnu et år, lød det fra Varandas tidligere på måneden.
Morten Hjulmand havde en frikøbsklausul på 597 millioner kroner denne sommer, som dog nu er udløbet.
Et prisvenligt alternativ
For Manchester United vil han være et prisvenligt alternativ sammenholdt med blandt andre Brightons Caros Baleba, som man også blev meldt ude efter denne sommer.
Også Conor Gallagher fra Atlético Madrid og Angelo Stiller fra VfB Stuttgart var transfermål, der blev overvejet til den centrale midtbane.
United henter midtbanespiller i 2026
Det endte imidlertid med, at der slet ikke ankom nogen central midtbanespiller. Det ændrer sig dog i 2026, slår transfereksperten Fabrizio Romano nu fast:
– Manchester United holder fast i idéen om, at der skal hentes en spiller til midtbanen. Det var ikke muligt denne sommer, men Manchester United holder fast i idéen om endnu en signing i januars transfervindue.
– Der kan måske komme flere til, alt afhængigt af muligheder, skader, tabellen og så videre. Men en ny midtbanespiller ventes at skifte til Manchester United i 2026.
– Vi må se, om det bliver en topspiller som Baleba. Det kommer ikke til at være nemt i januar, men måske til sommer, eller hvis de kan finde en mulighed.
– Men der er helt sikkert en idé til stede om at hente endnu en midtbanespiller til truppen, og det er noget, som Manchester United vil diskutere i de kommende måneder, lyder det fra italieneren på egen YouTube-kanal.
Manchester United har udpeget en afløser for Rúben Amorim. Læs mere her.


















