Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Morten Hjulmand i centrum for vanvittig transferkrig

Af Emil Plovgaard
13.07.2025 Kl. 10:46

25-årige Morten Hjulmand kan stå overfor et vildt skifte denne sommer.

Den danske midtbanespiller har, ligesom en del andre, vokset sig for stor til Sporting CP, og derfor kan et skifte være på trapperne.

Ifølge CaughtOffside-journalisten Ekrem Konur er Juventus favorit til at hente danskeren denne sommer, men der er i den grad også interesse fra Premier League.

Her meldes Manchester United, Arsenal og Liverpool interesseret. Førstnævnte er trænet af Rúben Amorim, som Morten Hjulmand selv havde glæden af i den portugisiske hovedstad i halvandet år.

Amorim ser Hjulmand som en vital brik på midtbanen, og han har tidligere udråbt danskeren til at være en fantastisk spiller.

Liverpool ser ham som en alsidig tilføjelse til Arne Slots mandskab. Sporting kræver i omegnen af 375-450 millioner kroner, som er et godt stykke under hans frikøbsklausul, der lyder på 600 millioner kroner.

Arsenal er på udkig efter at udfylde hullet efter afskeden med Thomas Partey, og selvom klubben har hentet både Martin Zubimendi og Christian Nørgaard denne sommer, tyder noget på, at klubben går efter endnu en midtbanespiller.

The Gunners beundrer Morten Hjulmand for danskerens arbejdsraseri og evne til at kontrollere spillets tempo.

I modsætning til tidligere meldinger, nævner Konur ikke noget om Tottenham, der ellers har fået en dansk cheftræner i form af Thomas Frank, og som også tidligere er blevet sat i forbindelse med den danske midtbanespiller.

Spillet om Morten Hjulmand er nu i gang, og det skal blive spændende at se, hvor han lander. Det er langt fra sikkert, at han også er at finde i Portugal i næste sæson.

Tidligere på sommeren landede Christian Nørgaard et skifte til Arsenal, men inden da afviste han storklub – læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce