
Morten Hjulmand får kontant besked
Der er store forventninger til Morten Hjulmand i Atlético Madrid, og den danske landsholdsspiller må indstille sig på, at kravene er høje, hvis han skal slå igennem i den spanske storklub.
Tidligere på sommeren skiftede Hjulmand Sporting CP ud med Atlético Madrid, og danskeren er stadig i gang med at vænne sig til en ny hverdag i den spanske hovedstad.
I sidste weekend var Hjulmand igen med fra start, da Atlético Madrid hentede en 3-1-sejr på udebane mod Sevilla. Danskeren spillede 85 minutter, inden han blev taget ud.
Efter kampen satte Atlético-træner Diego Simeone ord på Hjulmands udvikling, og gjorde det klart, at han forventer endnu mere fra den danske midtbanespiller.
Diego Simeone vil se mere fra Morten Hjulmand
Simeone mener, at Hjulmand stadig er ved at tilpasse sig det højere tempo i spansk fodbold efter skiftet fra Portugal.
– Han kommer fra en liga, hvor der bliver spillet langsommere, og hvor tempoet ikke er det samme som i Spanien eller England. Han er stille og roligt ved at få mere selvtillid og tempo i sit spil.
Atlético-træneren fremhæver flere af danskerens kvaliteter, men understreger, at udviklingen skal fortsætte.
– Han er god til at finde afleveringer mellem kæderne og er stærk i hovedspillet. Vi håber, at han fortsætter med at udvikle sig. Vi forventer mere af ham, for han har kvaliteterne, siger Diego Simeone ifølge AS.
Hjulmand nærmer sig en fast plads
Den danske landsholdsspiller startede på bænken i sæsonens første kamp mod Málaga, hvor han dog blev sendt på banen i slutminutterne.
I den efterfølgende kamp mod Villarreal spillede Hjulmand samtlige 90 minutter, og mod Sevilla fik han igen chancen fra start.
Udviklingen peger derfor i retning af, at Hjulmand kan være på vej til at etablere sig som fast mand på Atlético Madrids hold.
Rasmus Højlund i dyb sorg: ‘Jeg er knust’
















