Morten Hjulmand bliver hyldet
Den danske landsholdsspiller Morten Hjulmand er blevet hyldet for de præstationer, han har leveret for Sporting CP det seneste stykke tid.
Midtbanespilleren har det seneste halvandet år haft en kæmpe rolle på den centrale del af banen for den portugisiske storklub.
Han er også blevet udpeget som anfører for klubben, der har udstyret ham med en meget dyr frikøbsklausul, som indtil videre har skræmt interesserede klubber væk.
Den tidligere Lecce-spiller imponerer dog fortsat for Sporting CP, og det er han nu også blevet hyldet for i den portugisiske liga.
Morten Hjulmand vinder pris
Det er således blevet annonceret, at han har vundet prisen som månedens midtbanespiller i den bedste portugisiske fodboldrække for november.
Han modtog 19 procent af stemmerne, og den nærmest forfølger i kampen om prisen fik 14 procent af stemmerne.
Man kan dog mene, at prisen er kommet i land på en relativt billig baggrund, eftersom Sporting kun spillede to ligakampe i november.
Han formåede dog at score et mål mod Santa Clara i den ene af de to kampe, og det har været medvirkende til, at han nu er blevet hyldet for sine præstationer i den grønne og hvide trøje.
Nu slår Joachim Andersen rekorder på stribe i Premier League – læs mere om det her.












