Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Morten Frendrup meldes på vej til storklub

Af Morten Jørgensen
28.07.2025 Kl. 10:03

Den danske midtbanespiller Morten Frendrup bliver nu sat i forbindelse med et kæmpe klubskifte denne sommer. 

Det er nu to et halvt år siden, at han forlod sin barndomsklub Brøndby IF for at afprøve lykken i udlandet hos italienske Genoa

Hos Serie A-klubben har han udviklet sig strålende, og han er nu en absolut nøglespiller for den italienske klub, og han står på spring til et større skifte. 

Måske kan det nu være på vej til at blive en realitet, for i dagens udgave af Gazzetta dello Sport er der dukket et meget interessant rygte op. 

Den store, italienske sportsavis skriver nemlig, at polske Piotr Zielinski har skuffet efter sit skifte til Inter, hvorfor klubben er på jagt efter en ny defensiv midtbanespiller, der kan erobre bolde. 

De evner har Morten Frendrup, og han topper efter sigende ønskelisten hos Inter, som to gange inden for de seneste tre år har været i Champions League-finalen. 

Et skifte til Milano-klubben vil derfor være et gigantisk skridt op af karrierestigen for den 24-årige dansker, som også jagter en mere fast plads på det danske landshold

Her kan det snildt tænkes, at han kommer til at kunne snuppe en plads, hvis han vel at mærke formår at spille mere eller mindre fast hos Inter. 

Morten Frendrup har stadig tre år tilbage af sin kontrakt hos Genoa, og ifølge Transfermarkt har han en markedsværdi på 150 millioner kroner

Det er dog ganske sandsynligt, at Genoa forlanger en højere pris for at skulle sælge ham denne sommer. 

Tidligere er han også blevet sat i forbindelse med blandt andre den engelske storklub Liverpool, men det lader ikke til, at der nogen interesse for danskeren fra The Reds lige nu.

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce