Morten Frendrup i chokskifte?
Den danske midtbaneprofil Morten Frendrup er et af de varmeste navne på transfermarkedet denne sommer.
Efter endnu en fremragende sæson i Serie A med Genoa, hvor den 24-årige dansker har imponeret med sin arbejdsomhed og taktiske disciplin, er interessen for ham eksploderet i hele Europa.
Frendrup, der har udviklet sig til en urokkelig del af Genoas midtbane, er blevet prissat til omkring 20 millioner euro (ca. 150 millioner kroner) af sin nuværende klub.
Hans evne til at dække store områder af banen, vinde bolde og forbedre sin bolddistribution gør ham til en eftertragtet boks-til-boks-spiller.
Benfica med godt øje til Frendrup
Tidligere i dette transfervindue lød det, at den portugisiske storklub Benfica var ganske interesseret i den tidligere Brøndby-stjerne.
Benfica skulle være klar til at gøre alvor af interessen og forsøge at hente den talentfulde dansker til Lissabon. Dette placerer dem i direkte konkurrence med en række andre prominente klubber, der også har haft øje på Frendrup. Nu er der nemlig en ny bejler ifølge spanske MARCA.
Nu skulle Real Betis have meldt sig ind i kampen.
Sevilla-klubben mangler en ny midtbanemand, hvorfor Morten Frendrup nu er havnet på blokken sammen med tre andre spillere.
Med Genoas villighed til at sælge, og Frendrups ønske om nye udfordringer, kan et sommerskifte for den danske midtbanedynamo meget vel blive en realitet inden længe.
Samtidigt er det kommet frem, at Viktor Gyökeres rykker tættere på et stort sommerskifte.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER



















