Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Morten Bruun med vild FC Midtjylland-spådom

16.03.2026 Kl. 07:18

FC Midtjylland har imponeret stort i Europa League denne sæson, og Morten Bruun tror på, at der kan være meget mere i vente. 

I ligafasen blev Mike Tullbergs mandskab nummer tre, og i 1/8-finalerne blev engelske Nottingham Forest udtrukket som modstander. 

I torsdags blev den første 1/8-finale spillet, og her vandt FC Midtjylland med 1-0 på udebane, og dermed står midtjyderne nu med gode kort på hånden for at avancere. 

TV 2 Sport har spurgt fodboldekspert Morten Bruun om, hvor langt det danske mandskab kan nå i denne sæson, og han har stor tiltro til dem.

Morten Bruun har stor tiltro til FC Midtjylland

– Forudsat at FC Midtjylland om en uge skaffer sig videre adgang i turneringen, vil jeg da mene, at FC Midtjylland har lige så gode muligheder for at vinde turneringen som for eksempel Aston Villa eller Olympique Lyon. Det er rent faktisk dér, vi er, sagde Morten Bruun i sidste uge.

Hos bookmakerne regnes Aston Villa som den største favorit til at vinde turneringen, mens franske Lyon er den næststørste favorit til at vinde turneringen.

Returkampen mod Nottingham Forest spilles torsdag klokken 18.45 på MCH Arena, og kampen kan ses på streamingtjenesten Disney+. 

Hvis Superliga-klubben avancerer, vil det enten være Porto eller Stuttgart, der venter i kvartfinalerne. 

Vilde Dominik Szoboszlai skriver rekord med nyt frisparksmål

Seneste nyt

Annonce
Annonce