Morten Bruun er ikke i tvivl: Hjulmand skal udtage vraget PL-dansker
Det er ingen underdrivelse at konstatere, at Jannik Vestergaard er blevet smidt på porten hos Leicester.
Blot to Premier League-kampe er det blevet til for Vestergaard i indeværende kalenderår, og senest han fik minutter i benene i Englands bedste række var tilbage i februar mod West Ham.
Alligevel mener fodboldekspert hos TV 2, Morten Bruun, at den vragede Premier League-dansker bør udtages til den danske landsholdstrup til VM-slutrunden i Qatar.
Den opfordring deler Morten Bruun blandt andet på baggrund af følgende bemærkning.
– Vestergaard var med mod Holland, Serbien, Frankrig og Østrig. Han faldt hverken igennem eller i øjnene. Men han kender landsholdets spillesystem, dagligdag og dynamik. Han er en voksen mand, som klæder den danske trup. En markant og professionel personlighed, skriver Bruun i en klumme på tv2.dk.
Desuden påpeger Bruun, at det skorter en anelse på brugbare alternativer.
Kasper Hjulmand offentliggør sin landsholdstrup på mandag.
Jannik Vestergaard står dags dato noteret for 35 A-landskampe for Danmark.