Morata: United ville have mig
Manchester United jagtede gennem store dele af sommeren Alvaro Morata – eller gjorde de?
For ud af det blå hentede De Røde Djævle Everton-angriberen Romelu Lukaku og droppede købet af Morata i Real Madrid, der efter sigende blot skulle have været dække for købet af Lukaku.
Den historie holder dog ikke vand hos Morata.
Han fortæller, at han havde et tilbud fra Manchester United.
– Jeg havde flere tilbud denne sommer, ikke kun fra Chelsea og Manchester United, men også fra andre ligaer. Det var en god situation for mig, fortæller han til Daily Mail.
– Den vigtigste og bedste samtale jeg havde var med Conte, der ønskede, at jeg skulle komme hertil.
– I starten af sommeren vidte jeg ikke, at Chelsea var interesseret i mig. Jeg troede, de ville have en anden spiller, måske Lukaku eller en anden – jeg ved det ikke.
– Jeg troede ikke, at Chelsea var en mulighed. Men jeg talte med Conte flere gange – og ikke kun denne sommer. Jeg følte, jeg skyldte ham noget. Han hentede mig til Juventus, men forlod kort efter for at blive italiensk landstræner. Jeg har altid ønsket at spille for ham efter det. Det var kun to måneder med ham, men det føltes som om, jeg havde kendt ham for evigt, slutter Morata.