Morata åbner op om skjult skade
Alvaro Morata har ikke haft en nem sæson i Premier League, hvor han aldrig rigtig helt har fundet formen.
Men ifølge spanieren, så skyldes det en meget drilsk skade, som i hele sæsonen har holdt ham tilbage.
– Jeg startede med at score mål, men så ændrede det sig. Folk sagde ting til mig på gaden, men de ved ikke, hvad jeg har været igennem.
– Jeg vidste ikke, hvad der var galt med mig. Jeg var først i England og så i Tyskland, jeg blev scannet, men ingen vidste det, sagde han ifølge Daily Mail til Marca.
Han havde i lange perioder store smerter og skulle konstant have sprøjter. Men han spillede alligevel kampene.
– Det var min fejl. Jeg skulle have stoppet. Du kan godt spille én kamp med smerter, men ikke igennem flere måneder.
– Jeg kom hjem efter træning og havde brug for sprøjter til smerten. Ingen sagde, "du har noget der eller noget der". Jeg anede ikke, had jeg fejlede, sagde Morata.
Morata håber stadig, at han kan komme med til VM med Spanien.