Monsterkontrakt: Stjerne skal til Arsenal
Arsenal er angiveligt klar til at hente Sporting-stjernen Viktor Gyökeres, hvis man skal tro flere meldinger fra den portugisiske sportspresse.
Ifølge Correio da Manhã har Arsenal allerede afgivet et formelt bud på 560 millioner kroner for angriberen.
Tirsdag kunne A Bola berette, at Arsenal har tilbudt Gyökeres en årsløn på 62 millioner efter skat.
Onsdagens udgave af A Bola bekræfter dette og tilføjer, at Premier League-klubben vil tilbyde ham en kontrakt på fire eller fem års varighed.
Den 26-årige svensker står øverst på Arsenal-sportsdirektør Andrea Bertas liste over forstærkninger til offensiven
I engelsk presse lyder det dog, at Chelsea endnu ikke har opgivet håbet om at hente Gyökeres.
Sporting har allerede en aftale med spilleren og hans agent, Hasan Çetinkaya, som giver ham mulighed for at forlade klubben for 522-560 millioner kroner i sommerens transfervindue.
Dog er der håb fra Sporting CP om, at en duel mellem Chelsea og Arsenal kan presse beløbet højere op.
Avisen mener dog, at dette er usandsynligt, da den svenske landsholdsspiller har besluttet sig for at skifte til The Gunners.
Projektet under Mikel Arteta har overbevist ham om at vælge Emirates Stadium som sin næste destination.
Den tilføjer, at Arsenal allerede har “fået overbevist Viktor Gyökeres både følelsesmæssigt og økonomisk”.
Andetsteds forlyder det, at Christian Eriksen nærmer sig et stort skifte.



















