Monreal: Vi skal spille en perfekt kamp
Arsenal viste gode takter i pre-season, hvorfor mange har udråbt Arsene Wengers mandskab som udfordrer til Premier League-titlen i år. I åbningskampen mod West Ham kom The Gunners imidlertid ned på jorden, da de højst overraskende tabte med 2-0 på hjemmebane.
Søndag skal Arsenal derfor forsøge at komme på pointtavlen, når de møder Crystal Palace på Selhurst Park. Arsenals Nacho Monreal forsikrer, at det langt fra bliver en nem kamp for The Gunners og siger, at spillerne skal spille op til deres bedste for at vinde kampen:
– Vi har spillet mange kampe mod Crystal Palace. Alle de gange vi har spillet mod dem på udebane, har vi vundet, men vi ved, at det er et svært hold at spille imod, siger den spanske venstreback.
– De har et godt sammenspillet hold med mange gode fodboldspillere. Det bliver en svær kamp, men efter vores nederlag i sidste weekend, er vi nødt til at vinde.
Opskiften på sejr er meget simpel, hvis man spørger den spanske back. Arsenal skal spille på samme måde, som de normalt gør og ikke lade sig styre af nerver:
– Vi skal ud og spille vores spil, hvor vi har meget boldbesiddelse og spiller hurtigt. Vi skal spille en perfekt kamp for at vinde, men det tror jeg også, at vi gør, slutter Nacho Monreal.