Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Monreal: Mustafi får let ved at tilpasse sig

08.09.2016 Kl. 13:42
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I løbet af sommerens transfervindue hentede Arsenal den tyske stopper, Shkodran Mustafi, hos spanske Valencia.

Mustafi var en tiltrængt forstærkning til Arsenals tynde midterforsvar, og allerede lørdag kan landsholdsspilleren få sin Gunners-debut mod Southampton.

Mustafi bliver dermed smidt hurtigt i kamp, men holdkammerat Nacho Monreal er overbevist om, at stopperen ikke får svært ved at vænne sig til sin nye tilværelse.

– Han får let ved at vænne sig til klubben. Han har allerede boet i udlandet, han snakker sproget, og han kender Mesut Özil. Alle disse elementer vil gøre det lettere for ham at vænne sig til de nye omgivelser. Heldigvis for ham vil han føle sig hjemme allerede fra første dag, siger den spanske back til Arsenal Player og tilføjer:

– Mustafi er en spiller, jeg kan lide. Han er erfaren og virkelig svær at skubbe væk, hvilket gør ham meget velegnet til Premier League. Vi havde brug for at hente en midterforsvar til klubben på grund af Per Mertesackers og Gabriels skader samt udlejningen af Calum Chambers.

– Jeg håber, at han føler sig glad her fra begyndelsen, så han kan gøre sit bedste for os.

Mustafi har tidligere i karrieren været forbi Everton, inden han tog til Sampdoria og senere Valencia.

Annonce