Monk vil ikke sælge profil trods Dortmund-interesse
Swansea har haft en stærkt sæson, der udmønter sig i en placering i den øverste halvdel af tabellen, og især den polske shotstopper, Lukasz Fabianski, har høstet store roser blandt både fans og eksperter, siden sin ankomst fra Arsenal.
Og de imponerende præstationer er heller ikke gået næsten forbi hos de store kanoner. Således skulle specielt den tyske mastodont Dortmund have et godt øje til den polske landsholdsaspirant, der kom til Swansea på en fri transfer sidste sommer, men Swansea-manager, Garry Monk, har ingen interesse i at sælge sit polske plankeværk.
– Vi kan sagtens holde Fabianski her. Han er en Swansea City-spiller, og han er meget engageret i klubben, forsikrede Garry Monk.
– Vi har givet ham en stor mulighed, som han ønskede, og han har kæmpet hårdt for sin chance, og fortjent den. Han har arbejdet hårdt for at få den chance, men spillerne kan se klubben bevæge sig fremad hver dag, og alle vil være en del af det, meddelte Monk afsluttende.
30-årige Lukasz Fabianski er blandt feltet af keepere, der har en chance for at vinde "Den Gyldne Handske" på sidste spilledag, der bliver tildelt til den keeper, der præsterer flest clean sheets i løbet af sæsonen.