Monk: Ki har en fremtid i Swansea
Den sydkoreanske landsholdsspiller, som om få dage skal spille VM med Sydkorea, blev hentet til Swansea for snart 2 år siden. Det var den daværende chefttræner Michael Laudrup, som hentede Ki til Swansea fra skotske Celtic.
Efter en fin start hos waliserne gled Ki i løbet af sæsonen ud af startopstillingen, hvorfor Swansea valgte at leje ham ud til Sunderland i denne sæson. Hos Sunderland har Ki spillet en vigtig rolle, hvorfor Gary Monk, som afløste Laudrup som manager tilbage i februar, har valgt at give Ki en ny chance hos Swansea:
– Ki har en masse kvaliteter, som han kan bidrage med til holdet i Swansea.
– Derfor regner jeg også med, at Ki er Swansea-spiller i næste sæson.
Ki har i denne sæson spillet regelmæssigt, hvorfor han flere gange har vist prøver på sine kvaliteter. Kan Ki fortsætte det flotte spil hos Swansea, så er Monk ikke bleg for at forlænge sydkoreanerens kontrakt:
– Hvis Ki spiller for Swansea i næste sæson, og han præsterer på et godt niveau, så vil vi helt sikkert forsøge at forlænge hans kontrakt.