Monk: Cup-kampe er vigtige for os
Den walisiske Premier League-klub, Swansea City, er videre i Capital One Cup efter sejren over Roberto Martínez' tropper på Liberty Stadium i går aftes.
Formstærke Nathan Dyer og Gylfi Sigurdsson nettede de to første scoringer, mens indskiftede Marvin Emnes scorede til 3-0 kort før slutfløjt.
Garry Monk havde fortalt sine spillere om vigtigheden ved denne turneringen inden kampen efter klubbens succes i samme Cup-turnering sidste år.
– Jeg fortalte spillerne, at det er en vigtig turnering for vores fans og for klubben som helhed. Jeg synes, vi hånterede det på den rigtige måde, udtalte Swansea-manageren til BBC efter kampen.
– De kom hertil med hele deres mandskab og lavede ændringer for at forstærke deres chancer.
– Men vi gjorde det rigtig godt. Vi foretog også ændringer, og gudskelov er vi videre til næste runde.
Swansea City har indtaget femtepladsen i Premier League efter de fem første kampe i sæsonen. Tre sejre og to nederlag er det blevet til for Garry Monk og Co., som gæster Stadium of Light på lørdag, hvor det walisiske mandskab tørner sammen med Sunderland.