Monaco-træner vil ikke udelukke salg: Alt kan ske
Efter Liverpools salg af Philippe Coutinho til Barcelona går der mange rygter om, hvem de vil forsøge at hente som erstatning.
Ifølge Liverpool Echo har Jürgen Klopp udset sig Thomas Lemar fra Monaco som sin førsteprioritet.
Nu har Liverpool fået et stort boost i deres jagt på den franske kantspiller. På dagens pressemøde ville Monaco-træner, Leonardo Jardim, ikke udelukke salg i dette transfervindue.
– Normalt sælger vi ikke spillere i januarvinduet, men måneden er lang, og mange ting kan ske, lød det fra Leonardo Jardim ifølge Get French Football News.
Thomas Lemar blev rygtet til både Arsenal og Liverpool i slutningen af sommerens transfervindue, og Arsenal fik efter sigende et £90 millioner-bud accepteret på deadline day, men de kunne ikke nå at få handlen i hus.