Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Monaco-chef bekræfter: Lemar ville til Liverpool og Arsenal

04.09.2017 Kl. 08:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Flere medier i det engelske, heriblandt London Evening Standard, meldte på transfervinduets sidste dag, at Thomas Lemar afviste et skifte til Arsenal, da han ikke ønskede at spille for en klub, der blot deltager i Europa League. 

Arsene Wenger har siden bekræftet Arsenals bud på Lemar, men fortæller, at The Gunners nu vil forsøge at vende tilbage efter den 21-årige kantspiller, der også rygtes til Liverpool, da Lemar valgte at blive i AS Monaco. 

Men klubben fra fyrstendømmets vice-præsident, Vadim Vasilyev, har fortalt, at Lemar blev fristet af begge Premier League-klubber. 

Det var dog de forsvarende franske mestre, der besluttede sig for at holde på spilleren. 

– Det var ikke nemt. Thomas ønskede at komme til både Arsenal og til Liverpool, men vi havde en snak om det og besluttede os for at beholde ham her. Han er en rigtig vigtig spiller for os, fortæller Vasiliyev til russisk presse. 

– Vi kunne ikke have solgt ham. Det ville have påvirket hele holdet og de individuelle spillere, slutter han. 

Lemars manglende skifte til Arsenal betød, at Alexis Sanchez endte med at blive på Emirates Stadium. 

Annonce