Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mohamed Salah tæt på chokskifte

Af Emil Plovgaard
26.05.2025 Kl. 19:25

Mohamed Salah fortæller nu, hvor tæt han faktisk var på at forlade Liverpool denne sommer til fordel for et skifte til Saudi-Arabien, og han afslører tillige, at forholdet til ligaens topfolk stadig er intakt.

Salahs fremtid har længe været et varmt emne, og det egyptiske ikon overvejede seriøst at tage imod det lukrative tilbud fra Saudi Pro League, inden han valgte at forlænge med Liverpool.

– Jeg mente, det var en reel mulighed at tage til Saudi. Hvis jeg ikke havde forlænget med Liverpool, kunne det være blevet en realitet, fortæller han til On Sport.

– Min relation til folkene i Saudi-Arabien er stadig god og aktiv. Der var seriøse forhandlinger, siger Salah og tilføjer, at Liverpool-fansenes pres også spillede en rolle i beslutningen om at blive.

Saudi-spørgsmålet lever stadig for Salah

Ifølge internationale medier blev Salah tilbudt en enorm løn for at blive stjernefigur i Saudi Pro League, der ser ham som en nøgleprofil på sigt.

Han har nu bundet sig til Liverpool frem til sommeren 2027, hvor Arne Slots hold har fuld kontrol over angriberens fremtid, og med 29 mål og 18 assists i Premier League alene denne sæson er han stadig uundværlig.

Men spørgsmålet er ikke længere om, men snarere hvornår Salah skifter til Mellemøsten.

Samtidig bekræfter en stjerne, at han forlader Liverpool til sommer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce