Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mohamed Salah slår to rekorder

Af Morten Jørgensen
22.12.2024 Kl. 18:52
PREMIER LEAGUE-BOLDEN RULLER HENOVER JUL OG NYTÅR. FÅ DET HELT STORE TV-OVERBLIK HER.

Mohamed Salah har gang i en fuldstændig fantastisk sæson i Premier League. 

Den egyptiske stjernespiller har både leveret mange mål og assists i denne sæson, hvor han måske har været ligaens bedste spiller. 

Nu har han også slået en rekord i Premier League. Den kom i hus i første halvleg mod Tottenham søndag aften. 

Her blev han den første spiller i ligaens historie til både at score og assistere mindst ti mål før jul. Ingen anden spiller har nogensinde præsteret det samme. Det skriver Squawka.

Mohamed Salah leverede en assist til Dominik Szoboszlai kort før pausen. Det betød, at han nu har lavet 11 målgivende afleveringer i Premier League denne sæson. 

Derudover har han også selv formået at score 15 gange. Det gør ham til delt topscorer i ligaen, mens han har lavet flest assists. 

Der er ikke meget at sige til, at Liverpool rigtig gerne vil forlænge kontrakten med ham. Den udløber efter denne sæson, og han har nu fået tilbudt en ny aftale. Sådan lyder de seneste meldinger i hvert fald fra engelske medier. 

Læs også: Manchester United slår skrækrekord

Mohamed Salah er derudover også den eneste spiller nogensinde, som i fire sæsoner på stribe har scoret og assisteret mindst ti mål i en Premier League-sæson. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce