Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mohamed Salah lukker munden på fan

Af Morten Jørgensen
04.09.2025 Kl. 14:11

Mohamed Salah er kommet med et spydigt svar til en fankonto på det sociale medie X, der kritiserede to Liverpool-spillere. 

I sommerens transfervindue er der sket ting og sager hos den engelske mesterklub, der har brugt 3,9 milliarder kroner på nye spillere. 

Blandt andre Alexander Isak og Florian Wirtz er kommet ind ad døren hos The Reds, der samtidig har sagt farvel til flere spillere. 

Luis Diaz og Darwin Nuñez er blandt de spillere, som har forladt klubben og givet en masse penge den anden vej. 

At gå fra Luis Diaz og Darwin Nuñez til Alexander Isak og Florian Wirtz var dog noget, der fik fankontoen Anfield Edition på X til tasterne.  

– Nævn en større opgradering i fodboldhistorien, skrev brugeren på det sociale medie. 

Mohamed Salah reagerer

Det var noget, som Mohamed Salah så sig nødsaget til at reagere på, og derfor lavede den egyptiske stjerne et repost af opslaget med følgende besked. 

– Hvad med at vi fejrer de store indkøb uden at vise manglende respekt over for Premier League-mestrene?

Mohamed Salahs opslag er i skrivende stund blevet set af mere end 46 millioner mennesker på det sociale medie. 

Fodboldeksperten Jamie Carragher er en af dem, der har støttet op om Mohamed Salahs besked ved at skrive et hjerte. 

Overordnet set er der også masser af opbakning til Mohamed Salah og egypterens måde at kommunikere ud på. 

Samtidig har Liverpool planer om at investere stort efter sommerens heftige transfervindue.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce