Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mohamed Salah er månedens spiller i Liverpool for femte gang

08.03.2018 Kl. 22:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er ingen tvivl om, at Mohamed Salah har en stor andel i, at Liverpool præsterer ganske godt i denne sæson, og det ved de også godt i Merseyside-klubben.

For femte gang i denne sæson er han blevet kåret til månedens spiller i klubben, og det må siges at være en yderst imponerende bedrift, eftersom der blot er blevet uddelt syv priser.

Den egyptiske scorede i samtlige kampe for Liverpool i februar, og han vandt prisen som månedens spiller foran Roberto Firmino og Andrew Robertson.

– Jeg er rigtig glad for at vinde den. Jeg er glad for de resultater, vi har haft i februar. Det var gode resultater for os, men vi ser allerede frem til vores næste kamp, sagde Salah til Liverpools hjemmeside og fortsatte:

– Jeg er tilfreds med min form, men alle gjorde det godt i løbet af måneden. Vi vandt tre kampe, og det vigtigste, som jeg har sagt, er holdets resultater.

Annonce