Mølby: Sturridge kan stadig blive vigtig
Daniel Sturridge har været skadesplaget de seneste mange sæsoner, og det er faktisk ikke blevet til mere end 20 ligakampe på en sæson siden 2013/2014-sæsonen. Det skyldes både skader og hård konkurrence, men den tidligere danske Liverpool-spiller Jan Mølby mener stadig, at han kan blive en vigtig brik for Liverpool. Det har han skrevet i sin klumme hos Liverpool Echo.
– Tro mig, alle fodboldspillere ønsker at spille hele tiden, men han har svært ved at finde de samme højder, som han nåede for et par år siden. Han træner åbenbart hver dag, og det er godt, men han er nødt til at finde sine "kampben".
– Der er ingen magisk knap at trykke på, som kan sørge for god form, så Daniel bliver nødt til at fortsætte det hårde arbejde og vise tålmodighed. Jeg tror stadig, at han kan blive en afgørende faktor, har Jan Mølby skrevet i Liverpool Echo.
Daniel Sturridge har fået kampminutter i fem af Liverpools syv ligakampe i denne sæson, og her er det blevet til et enkelt mål.