Mølby forklarer: Den store forskel mellem Mourinho og Klopp
I sin klumme på Liverpool Echo ser Jan Mølby nærmere på Chelseas fyring af Jose Mourinho, hvor han kigger på den store forskel mellem portugiseren og Jürgen Klopp.
Vi bringer her et udpluk af danskerens klumme fra Liverpool Echo:
– Chelseas forfærdelige sæson har givet en ny Champions League-plads for Liverpool at gå efter. Man havde nemlig forventet, at Chelsea ville tage én af de fire pladser. Det giver også andre klubber mulighed, og det fungerer heller ikke rigtigt på Old Trafford, så hvis man ønsker en plads, får man ikke en bedre mulighed end i år, skriver Mølby.
– Mourinho var en rival for Liverpool under sine to ophold på Stamford Bridge, og jeg må sige, at jeg er overrasket over fyringen. Jeg troede, de ville give ham mere tid. Det ligner ikke, at der er nogle ledige derude, som Chelsa ønsker at ansætte.
– Fem eller seks af Mourinhos profiler er helt ude af form på samme tid, og det kunne ligne, at der er noget galt. Når det begynder at få dårligt for Mourinho, ligner det ikke, at han har værktøjet til at vende situationen.
– Når han bliver uenig med en spiller – jeg har været træner, og nogle gange får man det svært med spillere – så skal han få ham tilbage, men det ser ikke ud til, at han formår det. Der er Jürgen Klopp modsat. Han forsøger at få den der 'feel-good'-faktor med spillerne og fansene, når det ikke går ret godt, lyder det fra Mølby.