Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mødes med Mourinho: Spurs har tilbudt lukrativ millionkontrakt til Chelsea-stjerne

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.07.2020 Kl. 14:18
Football Insider erfarer, at Tottenham nu har tilbudt Willian en kontrakt, som kan være svær at takke nej til.

Tottenham har tilbudt en lukrativ kontrakt og lokker samtidigt med en stor millionbonus til Willian, hvis Chelsea-profilen beslutter sig for at skifte til klubben på en fri transfer efter denne sæson. Det erfarer Football Insider.

Den brasilianske playmaker skulle være en spiller, som José Mourinho virkeligt efterspørger denne sommer, og portugiseren skulle personligt have holdt forhandlinger med Willian i forsøget på at overtale ham til at vælge Tottenham.

Og det ser ud til at give pote. En kilde tæt på Tottenham fortæller nu til det engelske medie, at klubben er overbeviste om, at man vinder kampen om Willians signatur. Måske fordi kontraktforhandlingerne med Chelsea længe har ramt en blindgyde.

Willian har selv erkendt, at han ønsker en treårig kontraktforlængelse af The Blues, men hidtil kun er blevet tilbudt en toårig. Lampard har ellers givet udtryk for, at han endnu ikke har opgivet håbet om, at Willian forlænger.

Forståeligt, da Willian har set virkeligt formstærk ud under Project Restart med sine fire mål og to assists i fem kampe.

 

Annonce