Mød fem ungdomsspillere, som Mourinho kan sende i aktion mod Arsenal
José Mourinho kan en sjælden gangs skyld bringe flere ungdomsspillere i aktion i en betydende Premier League-kamp. Manchester United-manageren planlægger at spare en del spillere i søndagens udekamp mod Arsenal, og det kan give chancen til nogle af klubbens unge spillere.
The Telegraph har kigget på fem talenter i Manchester United, som José Mourinho muligvis bringer i spil til søndagens kamp på Emirates Stadium.
Axel Tuanzebe
En 19-årige midterforsvarer, der er født i Congo, men han repræsenterer England på ungdomsniveau. Tuanzebe fik sin United-debut som indskifter i FA Cup-sejren over Wigan i januar, men han har endnu ikke spillet i Premier League, selvom han har været med på bænken fem gange i denne sæson. Han er en stærk og kommanderede spiller, der læser spillet godt og har hurtigheden til at fange modstanderne, hvis han er ude af position. Han har været anfører for Uniteds ungdomshold.
Matty Willock
Willock er ud af en talentfuld fodboldfamilie. Den ene bror, Chris, har allerede spillet for Arsenal, mens den anden bror, Joe, er på Arsenals akademi. Matty har også en fortid i Arsenal, men som 15-årig blev han fritstillet af the Gunners, og så snuppede United ham efter et ophold i Reading, som stadig troede på, at han kunne blive god. Han er en offensiv midtbanespiller, der også kan spille på kanten. Han var med i Uniteds trup for første gang mod West Bromwich i april.
Scott McTominay
Han er en høj felt-til-felt midtbanespiller, som i en stor del af sæsonen faktisk har spillet som angriber for klubbens reserver, som har manglet frontløbere. Han var med i truppen i sidste uge mod Swansea, og han var med i ræset om at blive udtaget til torsdagens Europa League-kamp mod Celta Vigo. Mourinho kan tydeligvis godt lide McTominay, og han er formentlig en af de spillere, der har en god chance for at få debut før sæsonen er omme.
Devonte Redmond
Han trænede med førsteholdet under den første landsholdspause i sæsonen. Han er desuden barndomsvenner med Marcus Rashford. De to har spillet i samme klub som små. Redmond er dog en anden type spiller. Han spiller oftest på den centrale midtbane, hvorfra han har scoret tre mål i 20 kampe for Manchester Uniteds U/21-mandskab i denne sæson.
Demetri Mitchell
En højt vurderet 20-årig kantspiller. Mitchell er et spændende talent, som desværre har fået sin udvikling ødelagt af skader, men United viste sin tiltro, da de tilbød ham en ny kontrakt sidste sommer. Han er hurtig og teknisk dygtig, og han scorer også en del mål fra sin position på venstre fløj. Han var en del af det engelske U/17-landshold, der var EM i 2014.