Modric afslører den vildeste historie - brugte 15 millioner kroner på gaver
Det er vidst ikke nogen hemmelighed, at Luka Modric har opnået stort set alt i sin lange karriere.
Har vundet Ballon d'Or, fem gange Champions League-mester og kåret til turneringens spiller ved VM i 2018, hvor han og Kroatien spillede sig i finalen.
Nu forklarer den 37-årige Real Madrid spiller en vild historie.
Det gør han til den danske brandingekspert Simon Bastiansen, som har været med på på Modrics rejse, da han blev ansat til at skulle stå for kroatens kommercielle partnerskaber.
Her forklarede Bastiansen til TV2, at han havde taget et ur med til kroaten, som et udtryk for en interesse fra urfirmaet Breitling, som ønskede et større samarbejde med landsholdet:
Simon Bastiansen fortæller:
– Det kommer faktisk lidt bag på mig, for han sidder meget og kigger på sit eget ur. Det gør jeg egentlig også, så jeg fortæller ham, at det er et pænt ur, hvortil han høfligt siger tak. Herfra begynder den rigtige historie, og det er en vanvittig historie, han fortæller mig. – Det er et specielt ur Simon, fortæller Modric, der altså ikke helt køber ind på idéen om i stedet at skulle iklæde sig et ur fra Breitling. Og det er der en rigtig god grund til.
Det dyre ur på den tidligere Premier League-stjernes håndled var et Daytona Rolex-ur, som koster ca. 300.000 kroner per styk, og her forklarede Modric, at han købte 25 flere af urene i rød-guld til hele Real Madrid-holdet:
– Det var ikke kun til spillerne. Det var til buschaufføren, det var til lægen, det var til fysioterapeuten, det var til assistentræneren. Det var til dem alle sammen. Men så siger Modric igen, at historien ikke er helt færdig. Han fortæller mig, at han gør det samme med det kroatiske landshold.
Dermed brugte kroaten ca. 15 millioner kroner på 50 Rolex ure til hans holdkammerater i Real Madrid og fra det kroatiske landshold, og her var årsagen simpel:
– Uden dem var jeg jo aldrig blevet verdens bedste fodboldspiller, lød det fra Modric ifølge Simon Bastiansen til TV2.
Luka Modric og Kroatien har igen været en succes ved dette VM, hvor man på tirsdag spiller semifinale mod Argentina klokken 20.00
Deltag i vores adventskonkurrence om et par lækre høretelefoner fra B&O til en værdi af 3.749 kroner: