Mkhitaryan: Sejren var det vigtigste
Henrikh Mkhitaryan var blandt målscorerne, da en stærk United-afslutning sikrede en overbevisende 4-0-sejr over Everton søndag aften.
United var nemlig foran med bare 1-0 indtil det 83. minut, og Valencias ene scoring kunne også have vist sig at have været nok for værterne – og det havde også været for Mkhitaryan.
– Det var en meget hård og svær kamp. Vi regnede ikke med, at det skulle blive 4-0, men Everton gav os plads bag den defensive linje, udtaler armeneren til Sky Sports og tilføjer:
– Vi ville vinde kampen og tænkte ikke på at spille uafgjort. Vi vidste, at Everton ville lægge et stort pres, så der ville blive plads. Vi ventede på vores chancer. Det første mål var utroligt, et fantastisk skud. Det gav os selvtillid og ro. Det betyder ikke noget, om man vinder 1-0, 3-0, 4-0 eller 2-1, så længe vi vinder.
Antonio Valencia, Romelu Lukaku, Anthony Martial og altså Henrikh Mkhitaryan stod for scoringerne.