Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mkhitaryan: Sådan genvandt jeg Mourinhos tillid

30.03.2017 Kl. 11:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

28-årige Henrikh Mkhitaryan fik blot én kamp – som indskifter – over en periode på 2,5 måned – tidligere på sæsonen efter han fik en elendig debut i september måneds Manchester-derby.

Mkhitaryan vendte dog tilbage til startopstillingen i en Europa League-kamp mod Feyenoord i en kamp, hvor han blev kåret til man of the match og sidenhen har den armenske landsholdsspiller etableret sig som fast mand i startopstillingen under José Mourinho. 

Den tidligere Borussia Dortmund-spiller fortæller, at han havde det svært i sæsonopstarten, men at han aldrig tvivlede på, at han ville vinde Mourinhos tillid. 

– Vores liv er ligegyldigt uden svære perioder. Enhver person skal kunne håndtere svære perioder, og det samme gælder for mig. Men det var ikke svært for mig at komme videre fra denne svære periode, for jeg vidste, at jeg før eller siden ville få min chance og tage den, fortæller han i et armensk interview ifølge Manchester Evening News. 

– Ja, der er sager, hvor en person står foran langt sværere problemer, men han eller hende skal være klar til at stå overfor dem. Jeg ventede bare på min chance. Jeg arbejdede og arbejdede hårdt, ventede på min chance, fik den og tog den. 

– Jeg fokuserer ikke på, om jeg er en nøglespiller for Manchester United eller ej, jeg forsøger bare at gøre mit bedste for at hjælpe holdet og være en del af holdet. 

Mkhitaryan scorede i Armeniens VM-kvalifikationskamp mod Kazakhstan i weekenden og forventes at vende tilbage til startopstillingen til lørdagens Premier League-kamp mod West Bromwich. 

Annonce