Mkhitaryan: Arsenal-legende var mit idol
Manchester United-profilen Henrikh Mkhitaryan har kæmpet sig tilbage på Jose Mourinhos mandskab efter en hård start i den engelske storklub. I weekenden blev han matchvinder imod Tottenham og han glæder sig over endelig at bidrage med sine kvaliteter efter skiftet fra tyske Dortmund i sommer:
– Det var hårdt for mig at komme til England, fordi ligaen er meget anderledes i forhold til Bundesligaen. Jeg har derfor arbejdet rigtig hårdt for at komme i form, så jeg kunne hjælpe holdet. Jeg nyder at spille og det er dejligt at spille i Premier League, siger armeneren.
Henrikh Mikhitaryan er i dag kendt for sine tekniske kvaliteter, men da han var yngre spillede han helt fremme som angriber og så meget op til Arsenal-legenden Thierry Henry. Det afslører han i et interview med Goal.com:
– Jeg var stor fan af Thierry Henry, da han spillede i Arsenal. Han var en af min favoritspiller, fordi som dreng spillede jeg også angriber, slutter Henrikh Mkhitaryan.